Hotel og vandrerhjem
Vi kalder os både hotel og vandrerhjem, da alle vores værelser har TV, eget bad og toilet. Der er mulighed for tilkøb af morgenmad og man kan også bare komme for overnatning alene. Du kommer altid til redte senge og lækre håndklæder. På badeværelset er der håndsæbe og toiletpapir og på de fleste også føntørrer ellers har Vibeke for det meste en ekstra i receptionen.
Alle vores gæster har fri adgang til vores dejlige fælleskøkken og fællesarealer.
Blokhus-Hune Hotel og Vandrerhjem har åbnet hele året.
Hvordan reserverer du?
Hvis du ønsker at bestille et eller flere værelser, kan du ringe eller sende en mail. Du kan også benytte vores ONLINE-booking. Her er alle ledige værelser dog ikke lagt op, så hvis du vil være sikker på at få det værelse, som passer bedst til dig/jer, så er det bedst at kontakte os pr. telefon eller mail. Hvis der ikke er ledige værelser på ONLINE-booking, betyder det ikke nødvendigvis, at der er udsolgt.
Vi sælger også nogle af værelserne på www.booking.com og www.hotels.com; det er dog altid billigst at bestille direkte.
Værelserne
Alle værelser har eget badeværelse og TV – de fleste er både kabel-TV og smart-TV men enkelte er kun smart-TV (til app). Vi har INGEN køjesenge – kun boksmadrasser, så hos os sover du godt. Der er minimum to boksmadrasser på hvert værelse. Værelserne er forskellige i størrelse fra værelser til 1 eller 2 gæster og op til 5 gæster.
Familieejet
Blokhus-Hune Hotel og Vandrerhjem er familieejet og -drevet af Vibeke og Charlotte Springborg, som er søstre. Vibeke bor med sine to voksne drenge i en lejlighed oven på vandrerhjemmet.
Vibeke tager sig af den daglige drift og Charlotte står for det økonomiske, bookinger m.m.
Receptionen
Der er tjek ind mellem kl. 15.00 og 20.00 og Vibeke tager imod jer og viser jer værelset m.m. Tjek ud er senest kl. 11.00, så værelserne kan nå at blive gjort rene til nye gæster.
Kontoret er ikke bemandet hele tiden men ring til Vibeke på 23 61 31 93 – hun er sikkert et sted i én af bygningerne.
Sengelinned
Hos os kommer man altid til redte senge og lækre håndklæder, som vi får fra Elis (tidl. Berendsen).
Gæstekøkken
Vores gæstekøkken – som i øvrigt også har en hyggelig gårdhave – kan benyttes af alle gæster. Køkkenet har køleskab, fryser, kombi-ovn, komfur, pander, gryder og service.
Vi har en Spar-købmand i gåafstand fra vandrerhjemmet.
Det er vigtigt, at man rydder op og vasker op efter sig selv, så det også er dejligt for de næste gæster at komme i køkkenet. Der bliver lagt rene karklude og viskestykker hver dag og Vibeke gør ekstra rent der én gang om dagen.
Opholdsrum og TV
Vi tilbyder vores gæster flere opholdsmuligheder. I den hyggelige opholdsstue finder I bløde møbler, TV og flere brætspil og på 1. sal er der også TV. Vi har stor pakke med en masse kanaler.
Desuden har vi en spisestue med udgang til to dejlige terrasser med borde, bænke og grill.
Wi-Fi
Vi har trådløst internet (fiber), der er gratis for alle vore gæster.
Lej en cykel
Vi har en aftale med cykeludlejningsfirmaet BIKEHAVS, som leverer cykler hos os uden beregning; du betaler således kun for selve lejen af cyklen. Ved bestilling skriver du, at levering er hos Blokhus-Hune Hotel og Vandrerhjem og så koster det ikke noget at få den leveret.
Link til bestilling: https://bikehavs.dk/
Udendørs legeområde
Vores legeplads har masser af sjove legeredskaber som gyngesæt, sandkasse og trampolin. Derudover har vi boldbane, beachvolley, bordtennis, pentanquebane og masser af grønne områder. Har I ikke selv fået bolde med, kan I låne bolde i receptionen.
Parkering
Hos os er parkering naturligvis gratis for alle vores gæster og der er god plads og det er lige uden for bygningerne. Vi har også overdækket cykelparkering.
Nøgler
Vores gæster får udleveret egen nøgle, så I kan gå og komme, som I vil.
Rygepolitik – RYGEFORBUD
Det er forbudt at ryge indendørs. Vi henviser til de udendørs faciliteter.
Hund
På Blokhus-Hune Hotel og Vandrerhjem har vi ét værelse, som vi bruger til gæster med hund. Hund kan kun medbringes efter forudgående aftale. Hunden skal altid være i snor og man samler efterladenskaber op. Hunden må ikke medtages i morgenmadssal og i fælleskøkken.
Vi opfordrer til, at I ringer i god tid, da værelset ofte er optaget. Det koster et engangsbeløb på DKK 300 at have egen hund med.
Rengøring
Vi går meget op i, at der er rent og pænt over alt og der er opsat sprit flere steder.
Værelser efterlades i rengjort stand som de modtages. Det vil sige, at skraldespande skal tømmes og der støvsuges. Evt. spild på gulve vaskes.
Vi kommer ikke på værelserne under jeres ophold.
Barneseng og højstole
Vi har et par barnesenge, som kan lejes til 100 kr. pr. gang. Vi har ikke små dyner og puder, så det skal man selv medbringe.
Der er to højstole i fælleskøkkenet.
Faktura
Er du erhvervsdrivende, tilbyder vi naturligvis at sende en faktura, så dine medarbejdere ikke skal have udlæg hos os.
Ved manglende betaling pålægger vi efter betalingsfrist rykkergebyr på kr. 100,- og rentenota på 2%.